Med kraftige prisnedsættelser på flere modeller sendte
SEAT i Danmark i denne uge et kraftigt signal om, at de mener det
alvorligt med kampagnen "Det nye SEAT".
Da man i sidste måned rundede forhandler nr. 25 herhjemme,
var udmeldingen, at målet fortsat er en yderligere udvidelse af
forhandlernettet. Det skal sikre den vækst, som i første kvartal
ligger 45 pct. over samme periode i 2010.
Som en foreløbig tak til kunderne har man derfor valgt at
sætte alle Leon, Altea og Altea XL modeller ned. Således er der
hele 43.700 kr. at spare på sidstnævnte model i en 2.0 TDI
Style-udgave med 140 hk.
Unikt DNA
"SEAT er inde i en positiv udvikling. Vi har blandt andet
fået nogle nye, meget stærke ecomotive-modeller, der appellerer til
den øgede miljøbevidsthed og tager noget af trykket på de stigende
brændstofpriser. Og så har vi gjort mere ud af at gøre danskerne
opmærksomme på vores biler og deres unikke DNA med en god blanding
af design fra Barcelona og tysk teknologi," forklarer Jesper
Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT i Danmark.
For direktøren handler prissænkningen også om at sende et
signal ud, om at det generelt går godt.
"Både internationalt og i Danmark sælger vi langt flere
biler end sidste år. Det kører godt for SEAT, og det skal kunderne
også mærke. Derfor sætter vi priserne ned. De kommer til at stå
meget skarpt i forhold til konkurrenterne," lyder det fra Jesper
Stoltenberg-Mathiesen.
Priseksempler (nedsat med):
• Ibiza - flere varianter nedsat ml. 5-15.000 kr. sept.
2011 frem.
• Leon 1.2 TSI 105 hk Ecomotive Technology: 214.900
kr. (-12.000 kr.)
• Leon 1.6 TDI 105 hk Ecomotive : 244.900 kr. (-14.700 kr.)
• Leon 2,0 TDI 140 hk Style: 289.900 kr.(-42.700 kr.)
• Altea 1.6 TDI 105 hk Ecomotive: 249.900 kr. (-27.700 kr.)
• Altea XL 2.0 TDI Style 140 hk: 304.900 kr. (-43.700
kr.)
|